Turneringen.
Der deltog 31 i arrangementet – en fin tilslutning. Vi var delt op i 8 hold, der var rødvin til de fire vinderhold. Stafet er en sjov og hyggelig turnering, som opfordrer til drillerier og "gode råd" fra dem, der sidder over.
Aage Damgaard lavede holdets sidste 90 points i 2 indgange!
De 4 vinderhold:
1. Poul Jessen, Torben Johansen, Ib Frikke og Aage Damgaard
2. Svend Erik Pedersen, Jørn Evald, Anders Poulsen og Henry Dalgas
3. Kaj Weje, Flemming Nielsen, Preben Fejr og Erik Jensen
4. Flemming Olesen, Børge S. Sørensen og Peter Semrau
Spisningen.
Efter knap 2 timers spil var der præmieoverrækkelse hvorefter vi gik til frokostbordet.
Menuen:
To slags sild med løg og karrysalat
Sylte med fedt, rødbeder og sennep
Frikadeller med rødkål. Lehn Dahlstrøm havde stegt et mindre bjerg af fremragende frikadeller.
Klubben bød på et par snapse.
Under frokosten tog Lehn ordet for at aflevere en lille hyldesttale til Poul Weis, som netop er fyldt 90. Forsamlingen hyldede Poul med tre korte og tre lange hurraer.
Ros til Lehn Dahlstrøm, Preben Fejr, Peter Semrau og Torben Johansen, som havde ”køkkentjeneste”. Men også ros til alle deltagere, som var flinke til at hjælpe med afrydning.
En fin og hyggelig turnering. Nu ser vi frem til "Nytårsbegærlig" 23. januar 2020!
Torben Johansen (12. dec 2019)
Fotos: 1. Poul Erik Møllenberg arbejder. 2 og 3. Glimt fra turneringen. 4. Ved frokostbordet.