Nytårsbegærlig torsdag 23. januar 2020.
Spillet.
Kort fortalt er ”Begærlig” et holdspil (2 eller 3), hvor man spiller Fortsat til 100 efter Skomagerreglerne. Alle ”skæve” overføres til modstanderne. Alle positive scorer giver ret til fortsat spil. Man skal score mindst 8 point pr indgang ellers får modstanderne de scorede pont. Man må fortsætte så længe man scorer positivt; men hvis man ikke scorer i et stød eller laver "skæve", går alle seriens point til modstanderne.
Det er tilladt at konferere kortvarigt undervejs.
Et lidt indviklet spil; men meget underholdende.
Der deltog 26 spillere. Det gav 3 puljer med 3 par og 1 pulje med 4 par. Resultater:
3 par: Lehn Dahlstrøm og Klaus Birkegaard (2 sejre)
3 par: Jørgen Gravgaard og Peter Møller Nielsen, som er ny i AAPBC (2 sejre)
3 par: Poul Erik Møllenberg og Preben Fejr (2 sejre)
4 par: Nr. 1. Børge S. Sørensen og Poul Weis (3 sejre)
Nr. 2. Flemming Olesen og Jens Opstrup (2 sejre - og beskedne 14 point i den tredje kamp!)
Der var en flaske vin til hver af de 10 vindere.
Spisningen.
Efter spillet bød klubben på: Grønlangkål med skinke og brunede kartofler. Et noget ambitiøst projekt, som dog lykkedes ganske godt.
Richard Møller Nielsen og undertegnede var ophavsmænd til madpanen. Vi fik hjælp i køkkenet af Kurt Jespersen. Vi tre spillede ikke med. Under og efter spisningen var Lehn Dahlstrøm og Preben Fejr meget hjælpsomme med oprydning og opvask.
En hyggelig turnering med god stemning både under spillet og spisningen.
Referent: Torben Johansen (23. jan 2020)
3 fotos fra spillet. 3 fotos fra køkkenet. Præmier til de bedste. Grønlangkålen nydes.